Tysk smag i dansk kultur

Interview med Knud Romer

“Hvis vi ser helt nøgternt på det – så er danskere i virkeligheden Sydsvenskere og Nordtyskere. Altså, når en tysker og svensker får et barn, så er det en dansker.” 

Så præcist kan det opsummeres. I hvert fald hvis man spørger Knud Romer, som er opvokset i Nykøbing Falster med en tysk mor og med egne ord: “tysk litteratur, tysk kunst på væggene, og jeg har kedet mig ihjel som barn til klassisk musik, opera og tysk kammermusik.” Knud Romer har derfor både den danske og den tyske kultur helt inde under huden, og kender historien på begge sider af grænsen. Og derfor forholder han sig undrende overfor vores selvforståelse: 

“Dansk identitet findes kun via grænsedragning. Selve forestillingen om en dansk enhedskultur, der er faldet fiks og færdig ned fra himlen som Dannebrog, kan vi hurtigt pille fra hinanden, hvis vi ser på vores kulturelle rødder.” 

Knud Romer stopper en ny omgang pibe, inden han læner sig tilbage i sofaen. Så går han i gang med at forklare, hvordan han ser, at den danske nationalfølelse er influeret af den tyske: 

“Hvis vi bare tager vores juletræ, og når Pia Kjærsgaard siger: ‘Rør ikke ved min gamle jul.’ Jamen så aner hun ikke, hvad hun taler om! Juletræet er tysk, og når vi synger ‘Glade jul, dejlige jul’, er det en tysk hymne: “Stille Nacht heilige Nacht’. Vi har fine forestillinger om vores sprog, men 70% af det minder om tysk, og det resterende er direkte låneord. Selv vores kongehus er mere tysk, end det er dansk. Og hvis vi skal sige: Hvad er det mest danske, vi kan forestille os? Så er det et dansk kolonihavehus med dannebrog vajende over – men kolonihavehuset er også tysk. Og Adam Oehlenschläger, der skriver vores elskede danske nationalsang, han var tysk-dansk forfatter.” 

Det der er det morsomme er, at når vi kanoniserer os frem til en dansk identitet og forestillingen om evig uforanderlighed, så er vi i gang med at hjernevaske os selv, og du har ingen bevidsthed om, hvem du selv er

KNUD ROMER

Men hvorfor har vi glemt, hvor alle vores kæreste ikoner kommer fra? 

“Efter 1864 vender vi Tyskland ryggen – og endnu mere efter Anden Verdenskrig. Vi sætter trommer, små trompeter og dannebrog på vores juletræer – vi iklæder altså vores tyske jul med dansk nationalisme og krig. Og vi begynder at sprede Dannebrog ud over det hele – der findes ingen andre lande, der bruger deres flag så meget – det er lige fra julen til fødselskagen og tilbudsannoncen. Vi bliver ligeglade med vores tyske arv.” 

Dansk identitet er en konstruktion

”Det der er det morsomme er, at når vi kanoniserer os frem til en dansk identitet og forestillingen om evig uforanderlighed, så er vi i gang med at hjernevaske os selv, og du har ingen bevidsthed om, hvem du selv er. Hvis du vil tage den tyske historie ud af den danske, jamen så findes vi ikke længere. Så er alt det, som vi forstår som dansk ikke længere til. Vi har altid gået i seng med hinanden på tværs af nationaliteter, og vi er en gryde i konstant kog med evig udveksling og berigelse af hinanden. Alt andet er en konstruktion. Vi synes, at vi bliver mindre af at være bygget på andres kultur og have udvekslet. Du kan også se det, som om vi er kæmpestore og en del af et fællesskab. 

Hvis man i Danmark kunne fjerne ideen om, at dannelseskultur er noget fornemt, der hører borgerskabet til, så kunne vi have samme indstilling som tyskerne. I Tyskland er museerne åbne, og kunsten tilhører folket, og den kan oplyse folket, så de kan få del i det gode liv, og tyskerne fejrer, når et værk af Caspar David Friedrich er kommet hjem efter et udlån. I Danmark aner vi ikke, hvem vores kunstnere er, og vi er ligeglade. Ser du, i Tyskland er der en stolthed og en glæde forbundet med kulturen, og det skal danskerne også have – i stedet bliver vi ved med at nedlægge vores kultur. Danskerne skal begynde at omfavne sig selv i stedet for at gøre et meget lille land så stort, at man ikke kan komme fra København til Sønderjylland!

Det er 100 året for genforeningen og 30 år siden murens fald. Ved murens fald fejrede vi, at det grænseløse Europa blomstrede, Berlin blev cool igen, og vi vendte os mod Tyskland. Det er nu afløst af nationalisme og fremmedhad. Nostalgi er politisk set det allerfarligste at realisere. I sidste ende er det muren i os selv, som skiller os fra tyskerne, der skal falde. Så hvis vi skal have glæde af venskabsåret, så skal vi starte med at forstå, hvor tyske vi selv er.” 

Knud Romer